Gud, hvem er det?
Dagen folkekirke har ikke meget tilfælles med unges hverdag.
Desværre må man sige, for der mange gode ting, fællesskaber, som unge kan have fordel af. Kirken har tilbud og svar på mange af de livs behov og spørgsmål som unge stiller sig. Eksempelvis: Hvad er meningen med mit liv? Er jeg værd at elske? Hvilken vej skal jeg gå? Er der en Gud? Jeg er ensom.
Alle svar vil kunne formidles til den unge, uden at det bliver en påduttet meningen og tvang til en bestem kristelig holdning. Det vil sagtens kunne lade sig gøre, at møde den unge, så kristne værdier og holdninger bliver et tilbud af resurser, der kan føres med ind i et kaotisk og stresset hverdagsliv. Særlig i krise situationer har kirken historisk vist, at hvor der ikke er et holdepunkt i eget liv, er kirken en resurse.
Hvis man opfatter den unge som et stærkt selvstændigt menneske, kan man betragte kirkens tilbud, som gode værktøjer til livsduelighed, der kommer ned i rygsækken.
I den form som folkekirken har nu, er det svært at nå de unge og formidle alle de gode værdier som kirken har. Folkekirken indeholder i dag et væld af mennesker, som er dygtige på hver af deres felt. Desværre savnes der tilbud, på et generelt plan, som er målrettet gruppen af unge.
Det kunne være nyttig, hvis der bliver stillet midler til rådighed for hvilke man kan undersøger behov, analysere hvordan man kan imødekomme behovene og man udarbejder samt iværksætter pilotprojekter.
Hvorledes skal dette kunne lade sig gøre i praksis?
Folkekirkens konfirmandcenter er et godt eksempel på hvordan, at man har søgt at samle viden og udbrede kundskab, om hvordan man møde gruppen af konfirmanden. I former som har vist sig at være meningfulde for den enkelte konfirmand. Dette kan med held overføres til ungegruppen.
Historisk set har det været op til det enkelte sogn eller kirke hvordan man løser disse opgaver, men som konfirmandcenteret har vist, er det en rigtig god ide at dele sin viden og erfaring i en resurse bank. Konfirmandcenteret har også vist nødvendigheden af ansættelser af personer, der på en overordnet plan beskæftiger sig med området. En form for specialisering. Hvordan feltet videre skal udvikles må komme an på hvordan det modtages af de unge og af medarbejderne i kirkerne.
Hvis det skal lykkedes må det nødvendigvis udbredes og blive til en del af kulturen i det enkelte sogn. Uden at have den lokale præst, sognemedhjælper, kordegn og menighedsråd med på ideen, kan det blive meget vanskeligt at gennemføre. Men udfordringen er der, hvis vi som kirke ønsker at føre evangeliet videre, skal vi kunne nå de unge. Det er derfor påkrævet at der er et samarbejde og kommunikation på tværs.
Indlægget er baseret på folderen, de ti teser, som kan se her: folder
