Drabet på det perfekte menneske.

Refleksioner over bogen skæld ud på Gud af Preben Kok.

En mand sidder i en bar på terrassen, på toppen af et højhus.

Han rækker fingeren i vejret og løjer vinden.

Jeg tror jeg kan gøre det, siger manden højt til resten af forsamlingen .

Han tager tilløb, hopper ud over kanten og bliver blæst ind på altanen, neden under.

Lidt senere komme han tilbage, storgrinende og sætter sig ned og får en drink.

En af de andre gæster, studser lidt over det, løjer vinden og hopper ud over kanten.

 Plask han ender på fortovet med et brag, død på stedet.

Tjeneren som har observeret forløbet går temmelig vred hen til manden med drinken på toppen af højhuset og siger, hold kæft hvor jeg hader dig når du er fuld, Superman!

I bogen Skæld ud på Gud af, har Preben Kok et afsnit der handler om drabet på det perfekte menneske. Han beskriver situationer hvor at, der er perfekte løsninger, men at det er uperfekte mennesker der skal udføre arbejdet. Det hænger ikke sammen. For hvordan skal svaghed kunne udvise styrke?

Drømmen om det perfekte menneske må dø, Eva og Adam har spist af æblet og mennesket er forvist fra edens have. Syndefaldet er indtrådt og mennesker synder hver dag. Preben Kok beskriver, at mange mennesker kommer til kort, i det han kalder midtvejskrisen, omkring 40 års alderen . 

Som i Joken med supermand hvor Tjeneren bliver vred over en dårlig adfærd, Superman redder jo ikke manden, kan man blive vred eller ked af sin egen adfærd. Superman har jo som regel styrke og moralsk overskud. Det gik bare ikke lige den dag i baren.

Hvor mange dage har almindelige mennesker ikke en dårlig dag og hvordan kommer man videre derfra?

I bogen beskriver Preben Kok at det er nødvendigt at blive bevist om sine syndefald, for ellers lever man bare videre som om at man var en engel. I hvert fald i egne øjne. Eller som jeg vil sige, tror at man er Superman.

For at leve livet, er det godt at kunne have en sund indstilling til egne fald. På trods af fejl og mangler skal livet leves. Fald skal erkendes, man kan måske gå så lang og sige at der er brug for accept.

Preben Kok bruger i sin bog eksempler fra fortællingens verden om Klods Hans der kvajer  sig igennem sit liv, men alligevel får prinsessen, fordi at Klods Hans tør stå ved sig selv, som den han er.

I bogen fortæller han om, hvordan han bruger bøn. Gud er er for han en det ophøjede og urokkelige som han kan fortælle alt til. Guds planer går ikke i stykker eller falder til jorden uanset hvad han fortæller ham.  Så derfor, er det for ham, en tryghed at kunne lægge sin uro over til Gud.

Gud er perfekt derfor behøver Preben Kok ikke at være det, eller for den sags skyld nogen andre at være det.

Joken om Superman, har jeg hørt for en del år siden og den har altid ligesom forstyrret mig. Hvordan kan Superman fejle?

Min konklusion er, Nej det kan han ikke i tegneserierne, men i den virkelige verden der har vi alle vores svagheder som vi må leve med. Håbet er, at vi finder nogen, som vi kan følges med i livet, som elsker os og holder af os, på tros af fejlene.

Gud kan jo være en af dem der gerne vil følges med os. 

Gud, hvem er det?

Dagen folkekirke har ikke meget tilfælles med unges hverdag.
Desværre må man sige, for der  mange gode ting, fællesskaber, som unge kan have fordel af. Kirken har tilbud og svar på mange af de livs behov og spørgsmål som unge stiller sig. Eksempelvis: Hvad er meningen med mit liv?  Er jeg værd at elske? Hvilken vej skal jeg gå?  Er der en Gud? Jeg er ensom.

Alle svar vil kunne formidles til den unge, uden at det bliver en påduttet meningen og tvang til en bestem kristelig holdning. Det vil sagtens kunne lade sig gøre, at møde den unge, så kristne værdier og holdninger bliver et tilbud af resurser, der kan føres med ind i et kaotisk og stresset hverdagsliv. Særlig i krise situationer har kirken historisk vist, at hvor der ikke er et holdepunkt i eget liv, er kirken en resurse.

 

Danmarks Radio: Mirakler i midjylland

Hvis man opfatter den unge som et stærkt selvstændigt menneske, kan man betragte kirkens tilbud, som gode værktøjer til livsduelighed, der kommer ned i rygsækken.

I den form som folkekirken har nu, er det svært at nå de unge og formidle alle de gode værdier som kirken har. Folkekirken indeholder i dag et væld af mennesker, som er dygtige på hver af deres felt. Desværre savnes der tilbud, på et generelt plan, som er målrettet gruppen af unge.

Det kunne være nyttig, hvis der bliver stillet midler til rådighed for hvilke man kan undersøger behov, analysere hvordan man kan imødekomme behovene og man udarbejder samt iværksætter pilotprojekter.

Hvorledes skal dette kunne lade sig gøre i praksis?

Folkekirkens konfirmandcenter er et godt eksempel på hvordan, at man har søgt at samle viden og udbrede kundskab, om hvordan man møde gruppen af konfirmanden. I former som har vist sig at være meningfulde for den enkelte konfirmand. Dette kan med held overføres til ungegruppen.

Historisk set har det været op til det enkelte sogn eller kirke hvordan man løser disse opgaver, men som konfirmandcenteret har vist, er det en rigtig god ide at dele sin viden og erfaring i en resurse bank. Konfirmandcenteret har også vist nødvendigheden af ansættelser af personer, der på en overordnet plan beskæftiger sig med området. En form for specialisering. Hvordan feltet videre skal udvikles må komme an på hvordan det modtages af de unge og af medarbejderne i kirkerne.

Hvis det skal lykkedes må det nødvendigvis udbredes og blive til en del af kulturen i det enkelte sogn. Uden at have den lokale præst, sognemedhjælper, kordegn og menighedsråd med på ideen, kan det blive meget vanskeligt at gennemføre. Men udfordringen er der, hvis vi som kirke ønsker at føre evangeliet videre, skal vi kunne nå de unge. Det er derfor påkrævet at der er et samarbejde og kommunikation på tværs.

Indlægget er baseret på folderen, de ti teser, som kan se her: folder

Julen har bragt velsignet bud.

Vores bil besluttede i morges at den ikke ville blinke.
Det er jo nok bare et relæ, tænkte jeg.
Jeg tog ned til Auto-lys for at få den repareret.

Auto-lys meddelte os at det kunne de ikke lave, den skal ordnes hos Renault.
Så ringede jeg  til Renault, de har ikke tid før til januar og desuden koster en ny styreboks 5000,- plus moms og timer. Glædelig jul og godt nytår.

Hvad gør Pia og Bo så med ingen penge og ingen bil ?
Bøn. Vi lægger vores liv i Guds hænder. Den Gud i himlen som allerede har velsignet os mange gange før, mon ikke at han stadig vil os det godt.
Om så at vi har en bil at køre i eller ej.

Endnu en dag på skolen   

Woops der fik i mig

Endelig fik jeg tage et billede af mig selv på studiet. I dag var emnet, er kommunikation muligt, hvor vi diskuterede Danske Banks måde at tale til folket. Lidt mislykket måske og dog. Egentligt helt fedt at snakke om den store stygge ulv som vi elsker at hade.

Men er den Danske bank egentlig så slem ? Gør de ikke bare hvad man kan forvente af et aktieselskab, nemlig at tjene penge til sine ejere. Jo da det kan man ikke være uenig i. Der hvor det måske begynder at kradse lidt er at banken har fået den til dato største bistandshjælp i form af bankpakkerne.

New standard, javel et nyt smart ord i Den Danske banks mund. De kunne jo hellere ikke så godt bruge det gamle, gør det du er bedst til - det gør vi, for det lykkedes ligesom ikke rigtigt. Jeg ønsker det bedste for Danske Bank og håber at de mener at de vil sætte en ny og bedre dagsorden..

Så kan piben måske få en anden lyd

Det er hel utrolig hvad en ægtefælle kan få sin mand til. Se bare billedet. For jeg ryger nemlig ikke og det gør Hasse heller ikke. Alligevel skulle der til ære for fotografen tages et billede for det er jo så nuttet, to mænd med en fælles interesse.

Hasse har en anden og meget bedre interesse, nemlig at sparke dæk. Den anden dag kom der en lastbil på besøg og så skulle der sparkes dæk. Føreren var helt færdig af grin da han så det det lille menneske sparke til meter højde dæk. Det kan man da forstå.

Lige for at have det på plads. Hasse er min kones venindes søn og gode venner med mig.

Endnu en dag på skolen

Gør det eller glem det.

Johannes, min lærer på journalistisk værksted, har den ualmindelige frækhed at give  umulige opgaver der skal  løses på kort til. Well, sådan er livet hvis man ønsker at være journalist. Jeg skal heldig vis ikke være noget af den art. 

Jeg drømmer om at blive koordinator i en rar lille foreningen et eller andet sted i Danmark. Et sted som gør noget godt for de udsatte. Mennesker der har oplevet at få et slag her i livet som gjorde det vanskeligt at få rejst sig op og har brug for bare lidt støtte, til at komme videre på her i livet.

Tænk hvis et menneske kunne sige om dig: Hvis det ikke havde være for dig, havde jeg ikke klaret den